Opførelse af lukket anstalt i Nuuk, Grønland

Researcher: 
Astrid Bjerg Caspersen

 

Formålet med projektet er at indsamle forskningsbaseret viden, fra forskellige perspektiver, indenfor fængselsforskning og grønlandsk kultur. Denne viden skal indgå i udformningen af en ny lukket anstalt i Nuuk, Grønland, der skal stå færdig i 2014. 
Kriminalforsorgen ønsker en moderne og tidssvarende anstalt, som kan medvirke til at forbedre forudsætningerne for at fuldbyrde straf for grønlændere i overensstemmelse med den nye grønlandske kriminallov, og de særlige forhold, som kendetegner det grønlandske samfund.
Indsamlingen af viden er især sket igennem to workshops faciliteter af CLL, med deltagelse af forskere og praktikere på området.
Den første workshop havde fokus på anstaltens relation til lokalområdet. Det blev diskuteret, hvordan anstalten i Nuuk kan skabe ressourcestærke relationer til lokalområdet.
Den anden workshop havde fokus på individ og sociale relationer med udgangspunkt i, hvordan grønlandsk kultur kan karakteriseres i relation til det enkelte individ, sociale relationer og aktiviteter. Samt hvilke funktioner og hvordan indretning i en kommende anstalt i Nuuk kan understøtte gode relationer og meningsfulde sociale aktiviteter.
De to workshops resulterede i at der blev identificeret tematikker, der har betydning for udformningen af anstalten i Nuuk i forhold til Kriminalforsorgens hovedopgave – at fuldbyrde en straf – samt de særlige forhold, der kendetegner det grønlandske samfund.
Projektet finansieres af Direktoratet for Kriminalforsorgen og gennemføres i samarbejde med Bascon Arkitekter.
Projektet blev igangsat i januar 2010 og afsluttes i april 2010.